torsdag den 14. februar 2013

Dåbskage

Havde fået en "bestilling" på en dåbskage fra en bekendt, som jeg kender igennem noget handelsskole i Skive, men også fra mødregruppen med Tobias og Andreas...

Laver normalt ikke kager til andre end familien, da jeg ikke synes, at jeg er helt god nok til, at lave kager på bestilling... men nu skulle det prøves.

Kagen består af:
- Lyse bunde
- Toblerone creme
- smørcreme (med orangesmag)
- Beklædt med fondant (hjemmelavet fondant, der blev indfarvet med den rette farve)
- Fondant pynt (købt fondant, der blev indfarvet med den rette farve)

For at være sikker på, at kagen var som ønsket... lavede jeg en lille prøvekage, og det viste sig, at kagen var helt som den skulle være... Så kunne man godt gå i gang med den "rigtige" kage - som faktisk blev helt anderledes i udseende, men resultatet blev så meget bedre, og var meget tilfreds med det endelig resultat...

Opskrift:
Lys bradepandekage (35x45 cm)
6 æg
500g sukker
2 tsk. vanillesukker
500 g hvedemel
4 tsk. bagepulver
3 dl. mælk
125g smør

Pisk æg, sukker og vanillesukker sammen til en luftig masse.
Bland hvedemel og bagepulver i.
Kog mælk og smør op i en kasserolle og kom det i dejen.

Bagetid: 25-30min ved 200grader

Toblerone creme (nok til en 25cm rund kage)
200 - 300g toblerone (eller anden chokolade)
2,5 dl. piskefløde

Chokolade og fløde puttes i en lille gryde og varmes langsomt op.
Efterhånden som chokoladen smelter, røres den ud i fløden.
Når chokoladen er helt smeltet og den er helt ensformig, hældes den i en skål og afkøles.
Når det er afkølet kommet den på køl.
Når cremen er helt kold, skal den piskes let op, så den får en cremet konsistens.

Jeg har ganget denne creme med 2,5 for, at have nok til 2 lag i dåbskagen.