Mandag d. 4. maj 2009, skete der noget meget uventet og lidt skræmmende.
Vi havde lige haft besøg af en kabelmand, som skulle sætte nogle
fiberbredbåndsboxe op til vores tv, og da han var gået, ville jeg prøve at
installere kanalerne.
Gik ud i køkkenet efter et eller andet (kan ikke huske
hvad), og lige pludselig lå der en masse vand (med blod i) på gulvet. Først var
jeg helt blank, men da jeg så at der var blod i, blev jeg en smule bange for, at
der var noget galt - var jo kun i uge 31, og man skal helst være over uge 34 før
man skal føde.
Jeg kom ud på badeværelset, og fik ringet til Jesper hurtigst muligt.
Derefter ringede jeg til min mor, da jeg ikke lige viste hvad jeg skulle gøre.
Bagefter ville jeg ringe til sygehuset/fødegangen, men kunne selvfølgelig ikke
finde et nummer, så det endte med, at jeg ringede til den afdeling hvor jeg
normalt bliver scannet. Der blev jeg så omstillet til fødegangen med det
samme.
Fik at vide, at jeg skulle ligge mig ned, for hvis det var fødslen der var i
gang, så kunne det være at barnets hånd ville komme til at ligge forkert/ i
vejen hvis jeg blev ved med at stå op (mener jeg helt bestemt hun sagde). Fik
lagt mig på sofaen, og fik at vide, at de ville sende en ambulance med det
samme. Hun sagde også at ambulancen ville kører lige så stille, men det måtte
ha' været når de HAVDE hentet mig, for den kom da med fuld udrykning!!
I mellemtiden var min mor og Jesper kommet, og jeg fik taget noget rent tøj
på, og ikke lang tid efter kom ambulancen. De havde dog lidt besvær med at komme
ind i vores "lille" hus, men det gik da. Og inden længe var vi på vej mod Viborg
(uden udrykning) - Jesper kørte bagefter ambulancen i bilen. Fik taget blodtryk
et par gange undervejs, og så fik jeg også ilt for en sikkerheds skyld.
Synes
turen var lang, men man kunne hellere ikke rigtig følge med i hvor langt
ambulancen var kommet.
Da vi kom ind på sygehuset, kom jeg ind på en fødestue, hvor jeg fik taget
forskellige prøver og undersøgelser, så de kunne finde ud af, om det var
fostervand der var kommet ud. Fik også noget lungemodner til tvillingerne, så
HVIS de kom ud i dag, så ville deres lunger havde det bedre. Senere kom vi til
scanning for at de kunne se, om der var fostervand hos tvillingerne. Det var der
heldigvis, og tvillingerne havde det også rigtig godt. Hun målte dem også, og vi
fik at vide hvor store de var...
Tvilling 1 - 2013g
Tvilling 2 - 2020g
Derefter kom jeg op på barselsgangen, hvor jeg kom ind på en 2mands stue,
hvor jeg skulle "bo" sammen med en der hed Karen.
Det meste af dagen gik med at ligge i sengen, men Jesper var der, det meste
af dagen, og fik også besøg af Maria og Steen i løbet af eftermiddagen. Ellers
var der ikke så meget at lave end at gå lidt rund, ligge i sengen, og være i
dagligstuen, hvor vi også skulle spise.
Dag 2Efter jeg havde været i bad, fik jeg meget ondt i
mit bækken, og jeg var i sengen det meste af dagen (med undtagelse når jeg
skulle på toilet). Fik måltiderne på sengen, så det skulle jeg ikke tænke
på.
Ved stuegang fik jeg at vide, at de gerne ville have, at jeg blev til dagen
efter, så de var sikker på, at alt var ok. Og her fik jeg også lungemodner til
tvillingerne... det ville virke i en hel måned, så det ville virke til de var
helt klar til at komme ud... og helst efter uge 34.
Efter arbejde kom Jesper forbi, men han tog hjem til svigermor og far for at
spise sammen med Niclas. Senere kom han forbi igen sammen med Niclas, så han
kunne se hvor mor var henne. Han havde været lidt trist i børnehaven, og havde
sikker brug or at se, hvor mor var henne. Han blev også rigtig glad for at se
mor igen, men kunne ikke rigtig forstå, hvorfor mor skulle være på
sygehuset.
Om aftenen var der ikke så meget andet at lave end at ligge i sengen og se
lidt tv.
Dag 3I dag havde jeg heldigvis ikke ondt i bækkenet, så
der kunne jeg heldigvis komme lidt ud og gå. Så i dag gik jeg ned i dagligstuen
og spiste morgenmad sammen med alle de andre.
På stuegang fik jeg at vide, at jeg gerne måtte tage hjem. Så jeg ringede til
mine forældre og hørte om de havde mulighed for at hente mig. Det havde de
heldigvis, så jeg fik pakket alle mine ting, og så kunne jeg heldigvis komme
hjem igen...
Det var noget af en skræmmende oplevelse, så det håber jeg ikke, at vi skal
opleve igen!!
