Viser opslag med etiketten ferie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ferie. Vis alle opslag

onsdag den 1. januar 2014

Julen 2013

I år har julen været lidt anderledes end den plejer... jeg havde for en gang skyld fri hele julen og kunne bruge tiden på juleting og få bagt julekager. Julekager fik jeg bagt masser af, men mest fordi, jeg fik/vandt en masse ting fra Dr. Octker... ellers var det nok ikke blevet til så meget :)

I år havde vi aftalt med familien, at vi kun skulle give børn julegaver, så der var jo ikke så mange gaver der skulle købes. Det endte faktisk med, at det kun var børnene på min side, vi skulle give, da vi aftalte at vi ikke behøvede på Jespers families side, da vi så bare hver i sær kunne give vores egne børn en større gave... ok så :)
Så det var jo ikke gave-ræset der tog mest tid. Faktisk fik vi købt de fleste gaver i starten af november, da Toys'R'Us havde udsalg... og den sidste gave bestilte jeg på nettet omkring d. 18 december.
Måske det også var derfor, at jeg aldrig rigtig kom i julestemning... synes ellers jeg gjorde mit til, at komme det. Vi fik da pyntet op 1. advent, der var både adventskrans (lavet af mormor), og kalenderlys... hjalp drengene med at lave julegaver til mormor, morfar, farmor og farfar, vi hørte julemusik, og så julekalender næsten hver dag, men næh nej, det skulle ikke være i år... så måske næste år :)

Fik juleferie allerede 18. december, så der var udsigt til en lang juleferie.. dog med en smule "lektier" (må se om det bliver gjort... for er endnu ikke startet)... og vi har da også haft nogle hyggelige juledage. Et par dage før jul, fik vi besøg af mormor og morfar, der lige havde en julekurv og nisse med (for et eller andet skulle vi da ha her til jul, når vi ikke ville havde gaver) + de sidste gaver til drengene - og så fik vi æbleskiver og hyggede os. Vi holdt juleaften sammen med farmor, farfar, faster Camilla, og onkel Emil... og så kom julemanden også et smut forbi og hilste på drengene - det var et stort øjeblik for Tobias og Andreas :) Drengene fik en masse gode gaver, og selvom vi ikke var på gaver med nogle, så fik vi da også en enkelt eller to hver... dejlig gaver, vi vil få rigtig meget fornøjelse af :).. desværre var jeg halvsløj - og det er jo typisk at man er super frisk hele december, og så blive syg d. 24... :(

2. juledag skulle vi til julefrokost hos farmor og farfar, og hele familien på farmors side... men blev desværre nødt til, at blive hjemme... ærgerligt, men ville hellere ligge på sofaen derhjemme, end nede ved farmor og farfar og ikke blive frisk til resten af julen. Det hjalp heldigvis med hjælp fra både noget rødhat, pastiller og hostepiller... så har heldigvis været nogenlunde friske resten af ferien :p

29. december var vi til julehygge hos min søster og hendes familie, sammen med resten af vores lille familie. Der var nok at spise + vi havde tage æbleskiver med, så der var ikke plads til aftensmad da vi kom hjem, men det gik nu også ovenpå alt den gode mad og snoller!

30. december var jeg i bio sammen med min søster Mette, min bror Casper og min søsters kæreste, hvor vi var inde og se 2. del af Hobitten... fantastisk film. Glæder mig allerede til at se 3. og sidste del næste jul. Sjældent at en 2'er er bedre end 1'eren... men det synes jeg faktisk den her er. Så bedre end jeg lige havde forventet.

31. december var vi først nede og fejre min søster Mettes fødselsdag... hun er så "heldig" at have fødselsdag på en festdag, så hun bliver jo altid fejret med maner :p
God mad og hygge et par timer, men så måtte vi lige hjem og gøre os klar og komme tilbage og holde nytår sammen med mormor, og morfar og en smule med "onkel Casper"... han smuttede dog efter maden, så håber han havde en rigtig god aften sammen med kammeraterne.
Vi hyggede os hele aften... og drengene hyggede sig også med deres nytårskrudt (dem alle 5 :p )...
Vi fik god mad, og så var der også snoller og senere på aften dessert... masser af is og tilbehør. Lige noget vi alle kunne bruge... is kan vi altid spise :)

Lidt i 0.00 (efter at have set 90 års fødselsdag), gjorde drengene sig klar med både overtøj, sikkerhedsbriller og ørebøffer... så kunne nytårskrudtet bare komme an (de høje brag er ikke lige dem).
Da klokken nærmede sig 01, var drengene godt trætte selvom de ikke selv mente, at de var det... men lidt trætte må de ha' været, for 2 af dem gik ud som et lys, næsten før, vi var ude af indkørslen.

Jeg sluttede aften af med koncert på DR... og lidt TV2. Begge kanaler havde jo valgt at vise hver deres koncert med Robbie Williams, så zappede lidt frem og tilbage, men blev mest på DR, da den koncert nu er bedst i mine øjne :)...
Da jeg havde fået 6 timers søvn (eller retter 5½), så var det tid at stå op synes drengene... og jeg var overraskende nok ret frisk, så vi stod op og havde en hyggelig morgen :)

Senere tog vi ned til mormor og morfar for at hjælpe med, at fjerne alt nytårsskraldet fra vejen, men det havde morfar allerede ordnet da vi kom, så i stedet hjalp vi mormor med at pakke alt julepyntet ned i kasser... og det synes drengene var rigtig hyggeligt.
Billede 1: Årets adventskrans fra mormor, drengene laver julegave til morfar og farfar (mormor og farmor fik hjemmelavet julepynt i trylledej), og så mødte drengene også julemanden nede i byen (et par gange faktisk, men kun denne ene gang med kamera - Tobias)

Billede 2: Plejer ikke at lave så meget julebag, men i år fik vi da gang i bageriet... fik både bagt brunkager, pebernødder, havregrynskugler, engelsk søsterkage (ikke lige mig), honningkager og tilsidst chokolade karameller (fudge)





mandag den 9. september 2013

Weekend i Ribe

Mig og Jesper fik jo et ophold i Ribe i fælles fødselsdagsgave af mine forældre + søskende inkl. "lommepenge" (Ribe-gavekort med penge på), så vi rigtig kunne slappe lidt af og nyde, at vi ikke skulle tænke på noget.

Vi tog afsted fredag d. 6 september og var dernede ca. kl. 19.30.
Vi brugte en del tid på at finde ud af hvor vi kunne parkere, da man ikke må parkere inde i den gamle bydel (der vi skulle bo), men vi fandt da et sted hvor vi kunne holde i 48timer, så nu skulle vi ikke tænke mere over det...
Det var nogle rigtig flinke mennesker der havde lejligheden... ejeren af Quedens Gaard. Lejligheden var også ret stor når man ikke havde børn med - meget enkelt og flot indrettet... der manglede i hvert fald ikke noget!!

Lørdag startede vi med at spise morgenmad på Quedens Gaard... vil ikke sige at der var noget specielt over det vi fik at spise, da det var franskbrød (dog ikke almindelig formbrød), lidt ost, marmelade og italiensk spegepølse af en eller anden slags... dog alt sammen fra lokale producenter. Vi fik dog også noget græsk yougurt med hjemmelavet mysli (tror det var noget sirup med forskellige nødder i).. det smagte super godt :)

Da vi havde spist morgenmad tog vi ud og handlede det mest nødvendige + gavekort til Jensens Bøfhus, så vi kunne komme ud og spise om aftenen.
Derefter gik turen til Mandø... vi var lidt usikker på om man selv kunne tage derud, da det lidt er op til tidevandet hvornår man kan komme derud og hjem igen. Men vi tog derud, og fandt ud af på DMI hvornår tidevandet sådan ca. ville komme - dvs. at vi faktisk kun lige nået derud, kom lidt ned til stranden (dog ikke helt ned til vandet), og efter en halv time blev vi nødt til at vende om, hvis vi ikke ville bleve på øen til kl. ca 21 om aftenen... Så vi må tage en tur til Mandø en anden god gang og se det hele...

Da vi kom tilbage tog vi en tur ind i Ribe Domkirke... en rigtig flot kirke, og vi skulle da også lige op i tårnet. Lidt grænseoverskridende, da jeg har højdeskræk... men kom da derop og nød den rigtige gode udsigt fra tårnet...
Bagefter tog vi et lille smut forbi "Ribehus" som er en gammel voldgrav, hvor der står meget lidt ruiner fra en gammel borg...

Om aftenen tog vi til Esbjerg for at spise... Jensens Bøfhus!
Kl. 20, ville vi en tur rundt i Ribe gammel bydel med "vægten"... Lige som turen startede skulle det selvfølgelig begynde og regne, og det var ikke bare støvregn... så vi tog hjem igen, da "vægteren" havde fortalt om Ribe Domkirke færdig!

Søndag tog vi afsted ca. kl. 9.30... skulle være ude af lejligheden kl. 10. Så ville vi lige køre igennem Esbjerg og lige se byen - det var også det eneste vi kunne, for om søndagen er Esbjerg jo helt lukket :)
Men så tog vi til Søndervig til Sandkunstfestival... og hold da op en masse flotte kunstværker der var...lavet i sand - sand med ca. 12% ler og derefter kun vand - sandet står så presset indtil kunsterne går igang med deres kunstværk, som de har 72 timer til at færdiggøre.

Da vi havde været et par gange rundt, tog vi hjemad... med et lille smut forbi Bilka i Holstebro... skulle jo lige ha' noget mad med hjem :)

tirsdag den 27. august 2013

I sommerhus

I uge 34 var vi så heldige at blive inviteret i sommerhus, da min veninde (Anette's Univers) kunne låne sin onkels sommerhus oppe ved Hadsund.

Vi (Annette, mig, Tobias og Andreas) tog derop onsdag d. 21 august, og skulle være deroppe til søndag d. 25 august. Vi havde et fantastisk vejr deroppe alle dagene... og det var kun søndag der var lidt overskyet.

Min veninde havde i forvejen kokkereret lidt i køkkenet inden vi skulle afsted, så vi ikke skulle bruge en masse tid i køkkenet - så det var jo dejligt, for så blev der mere tid til, at slappe af og være sammen med drengene.

Første dag ankom vi tidligt på eftermiddagen, og fik et lift ned til den lokale Super Best for lige at købe det sidste. Vi tilbragte resten af dagen med at hygge os i sommerhuset og gå en lille tur, for lige at se området...

Anden dag fik vi et kort besøg af Anettes onkel og tante, da de lige skulle forbi og hente noget. Vi fik en beskrivelse af hvordan vi kom ned til stranden nu vi ikke havde bil med... det viste sig dog, at vi ikke helt kunne finde ud af den beskrivelse, men så er det jo godt med en gps i mobilen ;p
Vi var lige kort nede og besøge stranden, men da vi ikke lige havde fået håndklæde m.m. med, så gad vi ikke soppe der nede.

De andre dage gik også med hygge i sommerhuset, spil i haven m.m. Og vi kom også nogle flere ture ned til den meget børnevenlig strand, som drengene godt kunne lide at være på. Det var ganske umuligt for drengene at komme ud til knæene... da vi var godt rigtig langt ud, var vandet kun halvvejs op til knæene, så "opgav" og gik tilbage igen. Drengene fik dog både set døde krapper, sandorme og sjove muslinger...

Vi havde nogle rigtig dejlige dage, så det kan være, at vi gør det igen en anden god gang :)

torsdag den 18. juli 2013

Ferie i sommerhus ved Ertebølle...

Som de fleste måske ved, så tager vi hvert år en uge i sommerhus ved Ertebølle (uge 28)... det er nem og billig ferie, da det er "farfar" og "farmor"s sommerhus vi låner helt gratis... så det kan ikke blive bedre...

De sidste mange år, har vi været heldig med vejret... og det må man sige, at vi også var i år. Sol, sol og atter sol.... det var en perfekt uge - men dem har vi jo også været heldig med, at ha' haft mange af, denne sommer.

Selvom vi fik slappet af, så var vi også på nogle ture, mens vi var deroppe...

Ansigtsmaling i Farsø centeret
Mandag var vi en tur i Farsø, hvor der var gøglershow på torvet, og bagefter var der teater inde i centeret, hvor der samtidig også var mulighed for ansigtsmaling... dog lidt ærgerligt, at det var så sent, da drengene så ikke kunne have deres malet ansigt så længe (tror ikke farmor ville synes om ansigtsmaling på sengetøjet)





Tirsdag var vi i Aalborg Zoo... hvor vi bla. så dinosaurerne der var kommet deroppe. I første omgang var det ikke lige sagen, men da de (Tobias og Andreas) fandt ud af, at de egentlig ikke var rigtige, så var de ikke så slemme :)
På tur til Aalborg Zoo
Vi spiste madpakker ude ved Savannen, hvor drengene fik meget tid til at gå, med at kigge på de forskellige dyr... derefter tog vi dyrene og de mindre legepladser som de kom (vi har jo efterhånden været der en del gange). Og så blev der til sidst også tid til at lege på den store legeplads... Gik dog lidt i panik da min rygsæk pludselig var væk, så fik travlt med, at gå tilbage til de steder hvor vi havde været på legepladsen... men væk var den. Der var dog heldigvis ingen "vigtige" ting i rygsækken, da penge og mobiler var i min lille taske. Ville dog lige gå op i souveniershoppen og høre, om de havde fået en taske ind... og det havde de sørme. Det var godtnok gået stærkt... tasken havde været ude af syne i max 5 min inden vi opdagede at den var væk... ledte efter den i max 10 min (havde ikke været så mange forskellige steder på legepladsen... og så tog det måske 5 min at gå op til shoppen. Så der var en flink person, der havde været hurtig der :)

Det er hårdt, at være sort hund
i denne varme
Onsdag var vi en tur ude og besøge oldemor... Det var ren afslapning, selv Bonnie fik slappet af (det er den ellers ikke så god til, når den er ude), dog var der et tidspunkt hvor det var lidt for varmt for hende. Vi fik rigtig hygget os sammen med oldemor, så det var en rigtig god dag.




Torsdag var vi på stranden... både den i Ertebølle, men også Trend strand, som ikke er så fuld af sten, som den i Ertebølle.

Fredag var drengene ude og køre på "motorcykel" sammen med far... den synes de er så sjov at køre på. De kan ikke rigtig stoppe igen, når de først har prøvet... så far fik rigtig kørt nogle ture den dag. :)
Senere var vi en tur i Aars, hvor vi bl.a. var nede i parken og fodre ænder... Det synes drengene var rigtig morsomt, og tror de fik givet ænderne rigeligt med mad, for til sidst ville de ikke spise mere (og der var ret mange ænder den dag), så ænderne gik da ikke sulten i seng den dag... :)

Lørdag var vi lige hjemme en tur, da vi skulle til fætter Marcus' fødselsdag. Tog tilbage sent lørdag eftermiddag igen, så vi lige kunne få søndagen med... desværre besluttede vejret sig for, at det skulle regne søndag, så det endte med, at vi tog hjem i løbet af søndagen i stedet for mandag...



søndag den 23. juni 2013

På ferie i Løkken

Vi har i længere tid snakket om, at vi ville en tur til Løkken... vi havde hørt så meget om, at det havde forandret sig rigtig meget siden vi sidst var der (7 år siden)... så det måtte vi lige op og se.

Blokhus har et varetegn der minder ret meget
om Løkkens...det er blot vendt "på hovedet"
Vi tog derop mandag d. 17 juni... på vejen der op kørte vi over Blokhus for at se, om der skulle være noget spænende. Der var dog ikke så mange mennesker, men drengene synes, at de der pengemaskiner til børn var rigtig sjove, så dem fik de et par ture i... Fandt dog hurtigt ud af, at det skal man passe på med, for drengene troede nu, at de da skulle prøve ALLE dem vi kom forbi i løbet af de næste par dage - og det var mange... så de prøve de fleste uden, at der kom penge i :)


En times tid senere tog vi videre til Løkken, hvor vi startede med, at se stranden (vi var der ca. kl 12, og kunne først tjekke ind i huset ved 15tiden)... men den lignede nu sig selv :)
Løkken strand...
Huset vi boede i....

På legepladsen (en af dem)
Om tirsdagen var vi nede og besøge bolcheriet, hvor de lavede "rustne søm"... drengene synes det var sjovt at se, at sådan noget flydene stads kunne blive til sådan en stor klump, som igen blev til små "slikpinde" / bolcher...
Vi havde aftalt at mødes med en veninde nede ved bolcheriet... og fik en lille "rundvisning" og fik shoppet lidt nogle butikker... hvor det også lykkedes Tobias og Andreas at finde nogle badebukser (havde fået penge af oldemor i fødselsdagsgave til at købe nogle).


Senere blev der tid til at slappe af i huset, og vi alle ude på legepladsen der lå i forbindelse med husene...

Der er mange sjove ting i "Family Farm Fun Park"
Onsdag var vi en tur i "Family Farm Fun Park", som er et sted med bondegårdsdyr og små aktiviteter til mindre børn... drengene synes det var ret fantastisk og fik prøvet en masse... samt fodret alle de dyr, der nu måtte fodres... Om aften tog vi en lille tur til Lønstrup (der sker bare ikke rigtig noget mere, så det blev en kort tur). Men så var der også tid til, at Niclas kunne komme i svømmehal, sammen med far. Det synes han var rigtig sjovt... så sjovt, at han begyndte at snakke om, at starte til svømning.


Torsdag var det tid til at vende næsen hjemad, men da vi stadigvæk ikke havde været i Skagen, besluttede vi os for, at smutte afsted lidt tidligere fra Løkken, og køre til Skagen inden vi tog hjem...
Da vi kom derop, gik vi fra P-pladsen og ned til grenen, og tog så "sandormen" tilbage... Drengene synes det var underligt, at der var to forskellige hav det samme sted... og at man kunne have et ben i hvert hav, men det er jo hellere ikke så mange steder man kan det :)
Vi tog derefter ned til Skagen centrum for at få noget at spise, og få en is i vaffel...
Derefter var det tid til, at vende næsen hjemad efter en god ferie i det nordjyske.... hvor vi havde haft en rigtig hyggelig tur, med sjove oplevelser, en masse is, og set en "masse" forskellige strande :)

Skagen... + en tur i sandormen

torsdag den 2. februar 2006

Den første rejse

27 - 29 Januar 2006...
----------------------------------------------
Da Niclas var ca 3 uger gammel, skulle han ud på sin første længere rejse. Det var nemlig morfars fødselsdag, så vi skulle en "lille" tur til Løkken og besøge familien. Så kunne de også få set lille Niclas!

Turen gik godt, og Niclas sov det meste af vejen.
Niclas fik både møde mormor, morfar, moster Mette, onkel Casper, samt mors veninde mona, og hendes familie... de havde også lige fået en lille ny, så Niclas fik også hilst på deres to små!

Niclas og Niclas onkel Casper + Caspers ven

Niclas sammen med morfar og hunden Floppy...

Niclas sammen med mormor...