søndag den 23. juni 2013

På ferie i Løkken

Vi har i længere tid snakket om, at vi ville en tur til Løkken... vi havde hørt så meget om, at det havde forandret sig rigtig meget siden vi sidst var der (7 år siden)... så det måtte vi lige op og se.

Blokhus har et varetegn der minder ret meget
om Løkkens...det er blot vendt "på hovedet"
Vi tog derop mandag d. 17 juni... på vejen der op kørte vi over Blokhus for at se, om der skulle være noget spænende. Der var dog ikke så mange mennesker, men drengene synes, at de der pengemaskiner til børn var rigtig sjove, så dem fik de et par ture i... Fandt dog hurtigt ud af, at det skal man passe på med, for drengene troede nu, at de da skulle prøve ALLE dem vi kom forbi i løbet af de næste par dage - og det var mange... så de prøve de fleste uden, at der kom penge i :)


En times tid senere tog vi videre til Løkken, hvor vi startede med, at se stranden (vi var der ca. kl 12, og kunne først tjekke ind i huset ved 15tiden)... men den lignede nu sig selv :)
Løkken strand...
Huset vi boede i....

På legepladsen (en af dem)
Om tirsdagen var vi nede og besøge bolcheriet, hvor de lavede "rustne søm"... drengene synes det var sjovt at se, at sådan noget flydene stads kunne blive til sådan en stor klump, som igen blev til små "slikpinde" / bolcher...
Vi havde aftalt at mødes med en veninde nede ved bolcheriet... og fik en lille "rundvisning" og fik shoppet lidt nogle butikker... hvor det også lykkedes Tobias og Andreas at finde nogle badebukser (havde fået penge af oldemor i fødselsdagsgave til at købe nogle).


Senere blev der tid til at slappe af i huset, og vi alle ude på legepladsen der lå i forbindelse med husene...

Der er mange sjove ting i "Family Farm Fun Park"
Onsdag var vi en tur i "Family Farm Fun Park", som er et sted med bondegårdsdyr og små aktiviteter til mindre børn... drengene synes det var ret fantastisk og fik prøvet en masse... samt fodret alle de dyr, der nu måtte fodres... Om aften tog vi en lille tur til Lønstrup (der sker bare ikke rigtig noget mere, så det blev en kort tur). Men så var der også tid til, at Niclas kunne komme i svømmehal, sammen med far. Det synes han var rigtig sjovt... så sjovt, at han begyndte at snakke om, at starte til svømning.


Torsdag var det tid til at vende næsen hjemad, men da vi stadigvæk ikke havde været i Skagen, besluttede vi os for, at smutte afsted lidt tidligere fra Løkken, og køre til Skagen inden vi tog hjem...
Da vi kom derop, gik vi fra P-pladsen og ned til grenen, og tog så "sandormen" tilbage... Drengene synes det var underligt, at der var to forskellige hav det samme sted... og at man kunne have et ben i hvert hav, men det er jo hellere ikke så mange steder man kan det :)
Vi tog derefter ned til Skagen centrum for at få noget at spise, og få en is i vaffel...
Derefter var det tid til, at vende næsen hjemad efter en god ferie i det nordjyske.... hvor vi havde haft en rigtig hyggelig tur, med sjove oplevelser, en masse is, og set en "masse" forskellige strande :)

Skagen... + en tur i sandormen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar