tirsdag den 30. juni 2009

Orlov fra sygehuset

Weekenden d. 19 - 21 juni 2009
------------------------------------------------

Det var ellers meningen at Jesper skulle være på sygehuset i weekenden, og at Niclas skulle en tur hjem til kusinerne i Ikast, men så fik vi lige pludselig "lov til", at komme hjem på orlov i weekenden med drengene. Så kunne vi se hvordan det gik weekenden over, og så evt. blive udskrevet om mandagen.

Vi var hjemme ca. ved spisetid om fredagen, og drengene havde det rigtig godt hele aftenen. Det var noget andet med "mor" som pludselig fik høj feber og frøs selv med en dyne og et tæppe over sig. Vagtlægen kom ved 4tiden om natten, og kunne egentlig ikke rigtig gøre noget, andet end at give nogle piller for brystbetændelse.

Lørdag formiddag gik også rigtig godt med drengene... de sov det meste af tiden, og der var slet ingenting. Niclas kunne ikke rigtig forstå, at man skulle være en smule stille og gad ikke rigtig noget. Så vi aftalte med mormor at han kunne komme ud til dem et par timer.
Senere blev Tobias rigtig utilpas... han gad ikke sove, og skreg meget af tiden. Da det blev aften og han stadigvæk havde det "dårligt" ringede vi ind til B56 på sygehuset for at høre hvad vi skulle gøre. Vi blev enige om, at det sikkert var hård mave, og at vi kunne komme ind på afdelingen og få ham tjekket.
Lidt senere blev Niclas hentet af mormor og morfar, da det ikke var så smart at Niclas skulle tilbringe flere timer på sygehuset.

På sygehuset blev Tobias tjekket, og de mente stadigvæk at det var hård mave. Så han fik noget lactose som hjælper på hård mave. Og det må ha' hjulpet lidt, for han sov det meste af natten på sygehuset.

Da vi kom hjem søndag havde Tobias det stadigvæk skidt, så vi ville vente med at hente Niclas til han fik det lidt bedre (han havde fået noget mere lactose, og det skulle lige virke). Hen af eftermiddagen fik han det heldigvis bedre...

fredag den 19. juni 2009

Sygehus ophold: Dag 19 - Fredag

D. 19. juni 2009
---------------------------

I nat begyndte drengene at sove næsten ca. 3½ timer i træk, som er den tid, som der skal gå imellem deres måltider, minus den tid det tager at spise (der skal gå 4 timer fra måltidet starter, til det næste måltider starter).

I dag blev de også vejet, og har igen taget godt på...
Tobias: 3450g
Andreas: 3110g

Her til eftermiddag har vi fået lov til, at komme hjem på orlov i weekenden, så det bliver spænende, at se hvordan det kommer til at gå. Så skal vi tilbage til sygehuset på mandag, hvor de skal vejes og undersøges, for at se, om de bliver ved med at tage på, når de kommer hjem.
Hvis alt så ser godt ud, så kan vi udskrives på mandag... Det er jo rigtig dejligt.

Så vi skal lige ud og have fat i de sidste ting som vi mangler her i eftermiddag inden vi tager hjem!!

Sygehusophold: Dag 18 - Torsdag

D. 18. juni 2009
--------------------------

I dag skulle Tobias og Andreas måles...
Tobias: 50,5 cm lang og måler 35,3 cm rundt om hovedet...
Andreas: 52 cm lang og måler 34,6 cm rundt om hovedet...

I dag er Andreas kommet op på 6 måltider uden sonde ind til videre (kl. er ca. 18,45 nu), så det går fremad med ham. Tobias er stadigvæk på sonden, men det er dog kun 20-30 ml han får på sonden... resten spiser han på flasken. Han er dog kommet godt med, og tømmer en flaske ind i mellem.
Så nu ser vi frem til at flasken bliver tømt hver gang, så vi kan komme hjem smiley

Tobias har fået nogle flere "knopper"... og så nede ved lysken + flere ved halsen. Så nu er han kommet over på noget klorhexidinsprit, i stedet for det der er baseret på vand, da det er lidt stærkere... så må vi håber, at det hjælper, så han er fri for at komme i behandling.

Det blev senere besluttet, at Tobias ikke skal have sonde mere, da han spiser så meget fra flasken, at han sagtens kan klare sig til næste måltid...

torsdag den 18. juni 2009

Sygehus ophold: Dag 17 - Onsdag

D. 17. juni 2009
-----------------------------

I dag skulle de vejes igen - og de havde taget "en del" på de sidste 2 dage...
Tobias: 3345g
Andreas: 3055g

Senere på eftermiddagen kom farmor og faster Camilla forbi, for at se hvordan drengene havde det. Drengene vågnede lidt op, da de fik besøg, så Tobias kom en tur over til faster og Andreas kom lidt over til farmor inden de skulle spise.

I dag fik drengene nyt sengetøj på, da mor var lidt klodsede og spildte vand fra en kande ned i vuggen (det vand der skulle holde flaskerne varme). Uheldigvis sugede lagner, dyner m.m. vandet hurtigt til sig, så Tobias tøj blev også vådt, men så måtte han jo lige få noget nyt på smiley

I dag var drengene også rigtig gode til at spise. Andreas tømte sin flaske 2 gange (1 flaske ved 2 forskellige måltider - kl. 17 og kl. 21-måltidet), og Tobias tømte en flaske ved 21-måltidet, så det går fremad. Dejligt...

Sygehus ophold: Dag 16 - Tirsdag

D. 16. juni 2009...
----------------------------

I dag blev drengene undersøgt af lægen - det var en ganske almindelig undersøgelse, for at se om de stadigvæk havde det godt. Lægen kiggede også på Tobias "knopper".. men selvom de næsten var væk, så skulle vi stadigvæk "behandle" dem lidt endnu!!

I dag blev der også tid til at komme lidt ud og shoppe og få noget frisk luft. Der blev både købt lidt tøj til drengene og til mor smiley

Om aftenen fik vi besøg af farmands moster Jytte og onkel Kristen, der kom forbi for at se de dejlige drenge. De havde også en lille gave med til dem hver... Tobias og Andreas fik begge et flot sæt tøj hver og Niclas fik en legetøjsbil (politibil) og et chokoladeæg, som han hurtigt fik guffet i sig smiley

Niclas til børnefestival i Hinnerup

Dette indlæg er oprindeligt skrevet af "tante" Anette.... :)
------------------------------------------------------------------------

Mens mor og far var på Viborg Sygehus med de 2 nye brødre var Niclas, på besøg hos "tante" Anette i Søften 12-13 juni. Niclas skulle nemlig med Anette til Børnefestival i Hinnerup.

Før vi kunne komme helt til Søften skulle Niclas og Anette med toget fra Viborg hvor de hyggede sig med juice og frugt. Niclas kan godt lide at køre i tog, for der er så mange ting man kan kigge på, og der var også nogle sjove mennesker med toget han kiggede på. Da vi stod af toget kom Anettes søster Malene og hentede dem for der var alt for langt at gå hjem til Anette. Niclas syntes det var sjovt at køre med Malene og han sad og lavede ansigter og mærkelige øjne og det skulle Malene også se, og det syntes hun var sjovt.

Lørdag formiddag tog vi ned til Hinnerup for at deltage i festivallen. Det var meget spændene og der var så mange ting Niclas godt kunne lide at kigge på. Vi startede med at gå på skattejagt hvor vi skulle finde en tegning i nogle butiks vinduer, og dem fandt vi hurtigt for Niclas var rigtig god til at kigge efter dem.

Da vi havde været på skattejagt var det tid til Safari Show. Det var en mand der hed Søren som stod oppe på en lastbil sammen med en fræk abe og en tiger. Niclas kunne ikke rigtig lide det og blev lidt ked af det fordi tigeren bed Søren i benet, men han kunne også godt grine når den frække abe lavede sjovt.

Der var rigtig mange sjove ting man kunne opleve. da vi var færdig med Safari Show fandt Niclas hoppeborgen, men det ville han ikke for der var alt for mange store drenge der hoppede vildt, så det var meget sjovere at kigge på, men så fik han øje på den KÆMPE store sandkasse så der skulle vi skynde os over. Niclas kunne ikke selv komme op i sandkassen fordi den var så høj så Anette måtte lige hjælpe ham op. Det var rigtig sjovt at lege deroppe, men så kom der en dreng der hele tiden ville ødelægge det store bjerg Anette lavede til Niclas, og han ville også have den gravko Niclas legede med. Det var meget svært for Anette at få Niclas ned fra sandkassen igen for det var så sjovt at lege der. Men solen begyndte at kigge rigtig meget frem så vi skulle ned og smøres ind så vi ikke blev røde af solen.

Niclas fandt hurtigt nogle børn der legede og hoppede på madresser så det ville han også. Niclas var rigtig glad for at løbe rundt og hoppe på de madresser HOG gynmastik havde sat op til at lege på. Der var også nogle store drenge der lavede nogle flotte hop som Niclas syntes var rigtig flot. Der legede Niclas også lige indtil vi skulle have frokost.

Niclas var også oppe og se hvor Anette arbejder for vi skulle jo også tisse og så skulle det gå stærkt så vi havde ikke tid til at stå i kø og vente på de andre blev færdige, også var det godt at Anettes arbejde lå lige i nærheden så vi bare kunne gå derop og tisse. Niclas syntes det var sjovt at se hvor Anette arbejder når hun går på arbejde, og så var der slet ingen mennesker og helt mørkt fordi det var lørdag.

Vi sluttede festivallen af med at lave en lille lagkage som Niclas selv kunne bestemme hvordan skulle se ud. Han var godt nok ved at være træt og syntes ikke det var sjovt og gad ikke mere, så han blev rigtig sur. Men vi fik lavet den og Niclas syntes også den smagte rigtig godt.

Da vi skulle til at hjem fik vi øje på et tog der kørte rundt så det ville vi også lige ud og køre en tur i inden vi blev hentet af Malene og hendes kæreste. Det var rigtig sjovt syntes Niclas, men Anette syntes toget var alt for lille man kunne da slet ikke have sine ben nogen steder, men vi fik kørt en god tur rundt i byen.

Da vi kom hjem fik vi en is som vi nød ude i solen. Vi glemte vi at købe nede til festivallen, og Anette havde lovet at vi skulle have en is, så det fik vi bare derhjemme i stedet. Efter isen skulle Niclas lige ind og have sig en lur inden vi skulle med toget tilbage til Viborg hvor mor og far ventede på Niclas.

På tilbage turen havde vi taget madpakke med og Niclas syntes det var sjovt at drille Anette så han tog hendes cola hele tiden selvom han havde sin egen juice. Niclas fik også en dvd i toget som Anette glemte at give ham da han var blevet storebror, og den var han rigtig glad for.

Niclas i toget på vej til Søften

Safari Show

Niclas leger i den STORE sandkasse

Hopper rundt og har det sjovt

Frokost tid

Niclas der syntes det sjovt at han må løbe rundt og lege

Niclas sur mens han laver lagkage

Niclas der har taget Anettes cola.

Storebror Niclas

Så blev Niclas storebror. Det var/er han meget stolt af, og han er ikke 3 år mere... han er storebror smiley

Var oppe og besøge mor og de små brødre flere gange i løbet af de 3 uger som de var indlagt, og hver gang snakkede han stolt om sine små brødre til alle han mødte + de andre som kom på besøg smiley

En stolt storebror... (2. juni)

Niclas hjælper lige mor og far med at passe tvillingerne.... (6. juni)