torsdag den 18. juli 2013

Ferie i sommerhus ved Ertebølle...

Som de fleste måske ved, så tager vi hvert år en uge i sommerhus ved Ertebølle (uge 28)... det er nem og billig ferie, da det er "farfar" og "farmor"s sommerhus vi låner helt gratis... så det kan ikke blive bedre...

De sidste mange år, har vi været heldig med vejret... og det må man sige, at vi også var i år. Sol, sol og atter sol.... det var en perfekt uge - men dem har vi jo også været heldig med, at ha' haft mange af, denne sommer.

Selvom vi fik slappet af, så var vi også på nogle ture, mens vi var deroppe...

Ansigtsmaling i Farsø centeret
Mandag var vi en tur i Farsø, hvor der var gøglershow på torvet, og bagefter var der teater inde i centeret, hvor der samtidig også var mulighed for ansigtsmaling... dog lidt ærgerligt, at det var så sent, da drengene så ikke kunne have deres malet ansigt så længe (tror ikke farmor ville synes om ansigtsmaling på sengetøjet)





Tirsdag var vi i Aalborg Zoo... hvor vi bla. så dinosaurerne der var kommet deroppe. I første omgang var det ikke lige sagen, men da de (Tobias og Andreas) fandt ud af, at de egentlig ikke var rigtige, så var de ikke så slemme :)
På tur til Aalborg Zoo
Vi spiste madpakker ude ved Savannen, hvor drengene fik meget tid til at gå, med at kigge på de forskellige dyr... derefter tog vi dyrene og de mindre legepladser som de kom (vi har jo efterhånden været der en del gange). Og så blev der til sidst også tid til at lege på den store legeplads... Gik dog lidt i panik da min rygsæk pludselig var væk, så fik travlt med, at gå tilbage til de steder hvor vi havde været på legepladsen... men væk var den. Der var dog heldigvis ingen "vigtige" ting i rygsækken, da penge og mobiler var i min lille taske. Ville dog lige gå op i souveniershoppen og høre, om de havde fået en taske ind... og det havde de sørme. Det var godtnok gået stærkt... tasken havde været ude af syne i max 5 min inden vi opdagede at den var væk... ledte efter den i max 10 min (havde ikke været så mange forskellige steder på legepladsen... og så tog det måske 5 min at gå op til shoppen. Så der var en flink person, der havde været hurtig der :)

Det er hårdt, at være sort hund
i denne varme
Onsdag var vi en tur ude og besøge oldemor... Det var ren afslapning, selv Bonnie fik slappet af (det er den ellers ikke så god til, når den er ude), dog var der et tidspunkt hvor det var lidt for varmt for hende. Vi fik rigtig hygget os sammen med oldemor, så det var en rigtig god dag.




Torsdag var vi på stranden... både den i Ertebølle, men også Trend strand, som ikke er så fuld af sten, som den i Ertebølle.

Fredag var drengene ude og køre på "motorcykel" sammen med far... den synes de er så sjov at køre på. De kan ikke rigtig stoppe igen, når de først har prøvet... så far fik rigtig kørt nogle ture den dag. :)
Senere var vi en tur i Aars, hvor vi bl.a. var nede i parken og fodre ænder... Det synes drengene var rigtig morsomt, og tror de fik givet ænderne rigeligt med mad, for til sidst ville de ikke spise mere (og der var ret mange ænder den dag), så ænderne gik da ikke sulten i seng den dag... :)

Lørdag var vi lige hjemme en tur, da vi skulle til fætter Marcus' fødselsdag. Tog tilbage sent lørdag eftermiddag igen, så vi lige kunne få søndagen med... desværre besluttede vejret sig for, at det skulle regne søndag, så det endte med, at vi tog hjem i løbet af søndagen i stedet for mandag...



Ingen kommentarer:

Send en kommentar